Diverse

Den simple årsag til, flybilletter til Grønland koster 10.000 kroner i 2016

Vi læser hele tiden nyheder som:

  • RyanAir forventer endnu billigere flybilletter i 2016 (Finans.dk)
  • Bunden er ikke nået – flybilletterne falder i pris (Ekstra Bladet)
  • Nu kommer de rekordbillige flybilletter (Berlingske)

Men hvordan hænger det sammen med, at turen fra København til Grønlands primære lufthavn i Nuuk stadig koster 10.000 kroner tur / retur – hvis du vel at mærke finder de billige billetter?

Årsagen er ligeså simpel som den er frustrerende:

Der mangler konkurrence!

Kun Air Greenland

Det er i dag kun Air Greenland, der flyver til og fra Nuuk. Den direkte tur fra København tager cirka 5 timer, men du har også mulighed for med fx Iceland Air at flyve til Reykjavik i Island og så tage en videre flyvetur.

Med en søgning per dags dato på Billigeflybilletter.net kan vi ikke finde billetter til under 9.900 kroner – selv ved at søge mange uger frem i tiden.

Den manglende kommercielle interesse til Grønland betyder, ingen selskaber lige nu udfordrer Air Greenland. Flyselskabet tjener ikke nødvendigvis styrtende med penge af den grund. Det er begrænset hvor meget trafik der er mellem Grønlands og Danmarks hovedstad. Især de forretningsrejsende er der meget få af – for Grønland er et lille og uinteressant marked for langt hovedparten af de danske virksomheder.

Hjælper ikke turismen

I en verden hvor vi kan komme til og fra Thailand for 2.500 kroner (Norwegian), til USA for under 2.000 kroner (SAS) og rundt i Europa for få hundrede kroner (RyanAir, Wizz Air, EasyJet) hjælper det ikke den grønlandske turisme, at flybilletter til landet koster så mange pnege.

Især for studerende er det en seriøs hindring at betale 4x prisen for, hvad det koster at tage til Chiang Mai, Bangkok og Pattaya – der tilmed er 30 grader varmere selv på en dårlig dag.

Hvis flyvevilkårene til Grønland skal de kommercielle vilkår blive bedre. Det er især flere turister, der skal til. Alternativt skal der ydes statsstøtte til at sikre billige flybilletter. Det første er svært at opnå – og det andet er ikke just ønskeligt. Situationen er ikke ligetil at løse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *