Aktiviteter Kultur

Natur- eller kulturferie på Grønland?

Overvejer du en tur til Grønland eller er det allerede på tegnebrættet? Uanset hvad, kommer her vores tips til, hvordan du kommer til Grønland og hvordan du kommer rundt på Grønland og hvilke ting du bør opleve. Uanset om du er til naturferie, kulturferie eller begge dele.

 

Transport til og på Grønland

Når man skal til Grønland, er der forholdsvis få måder at komme dertil på. Du kan enten flyve fra Danmark eller Island, eller med et krydstogtskib. Vælger du at flyve fra København kan du komme til Vestgrønland hele året og til Sydgrønland i sommerperioden. Flyvetiden til begge destinationer er 4,4 time fra Kastrup Lufthavn. Har du behov for yderligere transport til din destination, kan det foregå med fly eller helikopter – hvor der heldigvis er hyppige forbindelser, der sikrer at du når din slutdestination samme dag.

Der er ikke nogen færgeforbindelser mellem Grønland og hverken Island, Danmark eller Canada, men flere og flere krydstogtskibe lægger ruten forbi Grønland. Med krydstogtskib kan du enten starte din rejse i USA, Canada eller en række lande i Europa.

Skal du rundt omkring på Grønland er det også med fly, helikopter eller skib. Der er nemlig ikke veje mellem byerne, som man kender det herhjemme. Hvis man vil have det meste ud af sin tur til Grønland, skal man være villig til at bruge en sjat penge på det. Mangler du lige det sidste for at få budgettet til at gå op, kan du klikker her.

 

Grønlands natur

Det er sjældent at man snakker om Grønland, uden at komme ind på den fantastiske natur der er at finde der. Med god grund er noget af det mest kendte ved Grønlands natur, deres isbjerge og indlandsis. De kolossale isbjerge i hvidt og blåt så langt øjet rækker, er et syn for sig. Indlandsisen er en gigantisk iskappe, der både overvælder og forundrer. Du kan både opleve indlandsisen fra hundeslæde, havet, ski eller på en vandretur.

Et andet naturfænomen, der er mindst lige så fantastisk som indlandsisen, er selvfølgelig nordlyset. Nordlyset er himmelsk smukt og Grønland har nogle af de bedst steder at se det. På trods af det faktisk optræder året rundt, kan det kun ses fra september til april – om sommeren er det midnatssol, hvilket gør det for lyst til at se nordlyset. Himlen oplyses jævnligt at det grønlige skær, så er du på Grønland i vinterperioden, er der stor sandsynlighed for at opleve det.

 

Grønlands kultur

På trods af at man kan få masser af international mad på Grønland, er det en skam ikke at smage traditionel grønlandsk mad, når nu man har chancen. Den grønlandske madkultur er nemlig tæt knyttet til den grønlandske identitetsfølelse. Herudover er mad af grønlandske råvarer er altid en smagsoplevelse og tilmed ofte økologisk, da både fisk, vildt og havdyr lever frit i naturen uden tilsætning af kunstige foderstoffer eller smagsstoffer.

I forlængelse af madkulturen er det spændende at gøre sig klog på fangerkulturen. I mange år har fangst og fiskeri været et spørgsmål om liv eller død på Grønland, og ikke en hobby som det er for mange i Danmark. Af samme grund har grønlændere formået at skabe unikke produkter, som for eksempel kajakken, kvindekniven, harpuner og fuglespyd. Allerede fra barnsben bliver de yngste generationer undervist i at gøre brug af de traditionelle redskaber.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *